Business i Randers: Politiske beslutninger, partnerskaber og ny erhvervsindsats prægede måneden

AfNyheder om business

I maj 2026 var erhvervsområdet i Randers præget af politiske beslutninger om den fremtidige erhvervsindsats, forlængelse af centrale partnerskaber og konkrete skridt mod en ny organisering af erhvervsservice. Randers Kommune arbejdede videre med linjen fra erhvervspolitikken 2024-2026, samtidig med at byråd, erhvervsaktører og uddannelsesinstitutioner forberedte sig på etableringen af en ny samlet erhvervsenhed med base i midtbyen.

Kort overblik

I løbet af maj 2026 stod det centralt, at Randers Kommune forberedte en ny erhvervsenhed, der efter planen skulle samle en større del af kommunens erhvervsindsats i én organisatorisk ramme. Ifølge en pressemeddelelse fra Forum for Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked blev det eksisterende partnerskab for erhverv, uddannelse og arbejdsmarked forlænget med ét år netop med henblik på, at den nye enhed kunne etableres i 2026 og danne grundlag for en justeret samarbejdsstruktur fremover.[1][4]

Forlængelsen af partnerskabet betød, at samarbejdet mellem Randers Kommune, fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner fortsatte uændret i 2026, mens den politiske og administrative organisering blev ændret i baggrunden. Forum for Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked (EVA) fungerede fortsat som fælles platform for drøftelse af rammevilkår, rekruttering og kompetenceudvikling, hvilket gav erhvervslivet en kendt indgang til dialog, selv om strukturerne var under omlægning.[1][4]

Samtidig meldte Randers Kommune ud, at kommunens erhvervsindsats blev samlet i nye lokaler i centrum af Randers. Kommunen beskrev det som et skridt mod én samlet indgang til erhvervsservice for lokale virksomheder, hvor både vejledning, myndighedsdialog og samarbejde om udviklingsprojekter i højere grad blev tilbudt fra samme adresse.[3] For virksomhederne betød det et mere overskueligt kontaktpunkt, særligt for mindre virksomheder uden egne administrative ressourcer.

De overordnede rammer for erhvervspolitikken var fortsat defineret af Randers Kommunes erhvervspolitik 2024-2026, der lagde vægt på bl.a. øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner, styrkelse af lokale virksomheder og udvikling af erhvervsområder.[2] Maj 2026 blev dermed en måned, hvor eksisterende strategier blev omsat til konkrete organisatoriske ændringer og aftaler, samtidig med at det lokale erhvervsliv skulle navigere i både nye muligheder og en vis overgangsperiode.

Ny erhvervsenhed og fysisk samling i midtbyen

En af de mest markante udviklinger var forberedelsen af en ny erhvervsenhed i Randers Kommune. I en pressemeddelelse om partnerskabet på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet fremgik det, at partnerskabsaftalen blev forlænget med ét år, fordi kommunen i løbet af 2026 forventede at etablere en ny erhvervsenhed.[1] Det betød, at den nye organisering ikke blot var en langsigtet vision, men en konkret plan, der krævede, at eksisterende aftaler og samarbejdsfora blev tilpasset den kommende struktur.

Parallelt med planerne om en ny enhed besluttede Randers Kommune at samle erhvervsindsatsen i nye lokaler i centrum af Randers. På kommunens erhvervsside blev det beskrevet, at erhvervsindsatsen blev samlet i nye lokaler, og at der skulle være én indgang til effektiv erhvervsservice med blandt andet en erhvervshotline til virksomheder.[3] Den fysiske placering i midtbyen havde betydning for både synlighed og tilgængelighed, fordi virksomheder, rådgivere og samarbejdspartnere lettere kunne mødes centralt og kombinere møder med øvrige aktiviteter i byen.

Flytningen til midtbyen betød også, at Randers Kommune Erhverv fik en mere markant tilstedeværelse i bybilledet. Lokale medier beskrev, hvordan Randers Kommune Erhverv flyttede ind i nye lokaler i hjertet af Randers, hvor både erhvervsdirektøren og medarbejdere fik base.[7] For erhvervslivet betød det, at den kommunale erhvervsindsats i højere grad blev samlokaliseret og fik mulighed for hurtigere intern koordinering mellem medarbejdere, der arbejdede med fx iværksættere, etablerede virksomheder og større udviklingsprojekter.

For virksomheder, der søgte hjælp til myndighedsdialog, rekruttering eller udviklingsprojekter, gav den nye struktur en mere klar indgang. Kommunen lagde vægt på, at virksomheder kunne bruge en central hotline og få adgang til et samlet erhvervsteam.[3] Det kunne reducere den tid, virksomheder brugte på at finde den rette kontaktperson og samtidig styrke kommunens mulighed for at følge op på henvendelser og sikre, at sager blev koblet med relevante netværk og eksterne aktører som Erhvervshus Midtjylland.

Partnerskab for erhverv, uddannelse og arbejdsmarked

Forum for Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked (EVA) havde en central rolle i Randers i maj 2026. Ifølge en pressemeddelelse blev partnerskabet mellem Randers Kommune og arbejdsmarkedets parter forlænget med et år, så det også gjaldt i 2026.[4] Forlængelsen omfattede blandt andet samarbejdet om at sikre kvalificeret arbejdskraft, styrke uddannelsesniveauet og skabe bedre rammer for virksomhedernes udvikling. Partnerskabet byggede videre på flere års samarbejde, hvor både faglige organisationer, arbejdsgiverforeninger og uddannelsesinstitutioner deltog.

I forlængelsen af partnerskabsaftalen blev det fremhævet, at det udvidede samarbejde omtaltes som et partnerskab for erhverv, uddannelse og arbejdsmarked.[1] Aftalen havde fokus på, at virksomhederne i Randers Kommune skulle have adgang til medarbejdere med de rette kompetencer, og at unge og voksne skulle have bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering. For lokale virksomheder betød det, at deres udfordringer med rekruttering og kompetencemangel blev løftet ind i et formaliseret forum, hvor både kommunen og arbejdsmarkedets parter arbejdede med konkrete initiativer.

Partnerskabets forlængelse hang tæt sammen med planerne om den nye erhvervsenhed. I pressemeddelelsen blev det anfört, at aftalen blev forlænget, fordi Randers Kommune forventede at etablere en ny erhvervsenhed i løbet af 2026, og at den nye organisering skulle danne basis for en opdateret samarbejdsmodel.[1] For erhvervslivet betød det, at der i overgangsperioden fortsat var en kendt struktur for dialog, samtidig med at der blev åbnet for, at den nye enhed kunne samle flere funktioner og måske justere forummets arbejdsform på sigt.

Den fortsatte aktivitet i EVA gav også uddannelsesinstitutioner som Tradium og andre lokale aktører en fast platform for at drøfte virksomheders behov for lærlinge, praktikpladser og efteruddannelse. I Randers Kommunes erhvervspolitiske materiale blev netop samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter fremhævet som afgørende for at understøtte virksomhederne.[2] I maj 2026 betød det, at dialogen om konkrete udfordringer – som mangel på faglærte eller behov for opkvalificering – kunne kobles med kommunens nye fokus på en mere samlet erhvervsindsats.

Strukturel udvikling og erhvervspolitik 2024-2026

Udviklingen i maj 2026 stod i klar forlængelse af Randers Kommunes erhvervspolitik 2024-2026. I den politiske strategi blev der lagt vægt på, at kommunen skulle arbejde tæt sammen med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter for at skabe bedre rammer for vækst og beskæftigelse.[2] De beslutninger, der blev truffet om en ny erhvervsenhed, fysisk samling i midtbyen og forlængelse af partnerskaber, fulgte dermed en linje, hvor koordinering og fælles indsatser havde høj prioritet.

I erhvervspolitikken blev der blandt andet lagt vægt på, at Randers Kommune skulle være en attraktiv kommune at drive virksomhed i, og at der skulle være fokus på både etablerede virksomheder og iværksættere.[2] Den konkrete samling af erhvervsindsatsen i centrum og fokus på én indgang til erhvervsservice var et praktisk svar på denne ambition, fordi det gav virksomhederne et tydeligere system at navigere i. I maj 2026 betød det, at politiske mål om bedre service i stigende grad blev omsat til organisatoriske ændringer, som virksomhederne kunne mærke i deres kontakt med kommunen.

Erhvervspolitikken byggede også på en analyse af erhvervsstrukturen i Randers Kommune. Ifølge kommunens egne data var der i 2023 registreret omkring 4.650 virksomheder, målt som arbejdssteder, fordelt på en række brancher med bl.a. handel, bygge- og anlæg samt forretningsservice som væsentlige områder.[2] Selvom tallene vedrørte 2023, dannede de baggrund for den politiske prioritering frem mod 2026. I maj 2026 var det derfor fortsat disse brancher og deres rammevilkår, der stod centralt i dialogen mellem kommune og erhvervsliv.

I den sammenhæng spillede samarbejdet mellem aktører som Business Randers, FH-Randers, Tradium og Randers Kommune en væsentlig rolle.[2] Kommunens erhvervspolitiske materiale pegede på, at netop disse samarbejder skulle styrkes frem mod 2026, blandt andet gennem fælles indsatser for at fremme kompetenceudvikling og understøtte virksomhedernes udviklingsprojekter. I maj 2026 var diskussionerne om den nye erhvervsenhed og organiseringen af erhvervsindsatsen derfor ikke blot en administrativ øvelse, men et led i at samle og målrette de eksisterende samarbejder.

Virksomhedernes rammer og service i praksis

Mens de overordnede beslutninger fyldte i den politiske dagsorden, havde virksomhederne i Randers Kommune også fokus på de mere praktiske sider af erhvervsservice i maj 2026. Kommunens erhvervsside beskrev, at virksomheder kunne henvende sig via en fælles hotline for at få vejledning om alt fra etablering og udvidelse til byggesager og kontakt til relevante myndigheder.[3] Denne funktion var særlig relevant for mindre virksomheder og iværksættere, der ikke havde ressourcer til selv at navigere i komplekse regler og procedurer.

Samtidig gav den kommende samling af erhvervsindsatsen i midtbyen mulighed for, at virksomheder kunne kombinere telefonisk og digital kontakt med fysiske møder i de nye lokaler.[3][7] Lokaliseringen i hjertet af Randers betød, at virksomheder fra både byen og oplandet havde en central adresse at forholde sig til, og at samarbejdsmøder kunne holdes tæt på andre centrale funktioner som banker, rådgivere og netværksaktiviteter. For erhvervsdirektøren og medarbejderne i Randers Kommune Erhverv gav det samtidig mulighed for mere fleksible mødeformer med virksomheder og samarbejdspartnere.[7]

I kommunens erhvervspolitiske materiale blev det understreget, at erhvervslivet i Randers var sammensat af mange mindre og mellemstore virksomheder, der ofte havde behov for både myndighedsvejledning og adgang til netværk og rådgivning.[2] I maj 2026 var det derfor væsentligt, at den nye organisering og partnerskaberne ikke blot blev til interne strukturændringer, men også omsattes til en service, som virksomhederne oplevede som hurtig, tilgængelig og løsningsorienteret. Den samlede erhvervsindsats i midtbyen var et konkret skridt i den retning.

Forløbet i maj pegede også frem mod, at den kommende erhvervsenhed skulle arbejde tæt sammen med både erhvervsorganisationer og uddannelsesaktører. Forum for Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked fastholdt rollen som samlingspunkt for dialog, hvilket gjorde det lettere at koble virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer med de tilbud, der fandtes i fx Tradium og andre uddannelsesinstitutioner.[1][4] På den måde blev erhvervsservice koblet mere direkte til arbejdsmarked og uddannelse, hvilket var et bærende element i den forlængede partnerskabsaftale.

Erhvervsstruktur og centrale aktører

Bag de politiske beslutninger i maj 2026 stod en erhvervsstruktur, der allerede var beskrevet i kommunens analyser og erhvervspolitik. I 2023 var der registreret ca. 4.650 virksomheder i Randers Kommune målt som arbejdssteder, og de tre største brancher målt på antal virksomheder omfattede bl.a. handel, bygge- og anlæg samt erhvervsservice.[2] Disse brancher havde betydelig betydning for beskæftigelse og aktivitet i kommunen, og deres behov var derfor vigtige pejlemærker for den nye erhvervsenhed og for de partnerskaber, der blev forlænget.

Kommunens materiale beskrev også, at erhvervslivet i Randers var kendetegnet ved en blanding af industri, service og handel, og at samarbejdet mellem kommunen, Business Randers, FH-Randers og uddannelsesinstitutioner var centralt for at understøtte denne bredde.[2] I maj 2026 betød det, at de aktører, der i forvejen havde en rolle i erhvervsfremme, skulle forholde sig til den nye kommunale organisering og finde deres plads i den kommende erhvervsenhed og de tilknyttede samarbejdsfora. For virksomhederne var det afgørende, at de ikke mistede adgangen til kendte kontaktpersoner, selv om den formelle organisering blev ændret.

For at illustrere det erhvervsmæssige udgangspunkt, som de nye beslutninger tog afsæt i, kan følgende forenklede tabel anvendes på baggrund af kommunens erhvervskapitel:[2]

År Antal virksomheder (arbejdssteder) Eksempler på store brancher
2023 ca. 4.650 Handel, bygge- og anlæg, erhvervsservice

Selv om tabellen tog udgangspunkt i 2023-tal, var det netop disse strukturelle forhold, der lå til grund for erhvervspolitikken 2024-2026 og dermed for de beslutninger, der prægede maj 2026. Når Randers Kommune prioriterede samarbejde om arbejdskraft, erhvervsservice og udviklingsprojekter, skete det med udgangspunkt i et lokalt erhvervsliv, hvor mange små og mellemstore virksomheder havde brug for stabil adgang til kompetencer, rådgivning og en forudsigelig myndighedsbetjening.[2]

De centrale aktører i denne proces omfattede, ud over Randers Kommune, blandt andre Business Randers, FH-Randers, Tradium og andre uddannelsesinstitutioner, der alle var nævnt i kommunens erhvervskapitel som samarbejdspartnere i gennemførelsen af erhvervspolitikken.[2] I maj 2026 betød det, at beslutninger om partnerskaber og erhvervsenhed ikke blot handlede om intern kommunal struktur, men også om, hvordan disse aktører skulle indgå i de fælles indsatser. Deres rolle i at omsætte politiske strategier til konkrete tilbud for virksomhederne var fortsat central.

Kilder

Lignende indlæg