Business i Randers: Erhvervsservice, rekruttering og nye lokale investeringer

AfNyheder om business

Oktober 2026 samlede flere konkrete erhvervs- og arbejdsmarkedsinitiativer i Randers Kommune. Kommunen arbejdede med at styrke kontakten til lokale virksomheder, skabe flere veje ind på arbejdsmarkedet og forberede investeringer i kommunale anlæg. Samtidig viste lokale virksomhedseksempler, hvordan genbrug, socialt ansvar og specialiseret erhvervsservice blev koblet til den daglige drift.

Kort overblik

Randers Kommune havde i oktober fokus på tre områder med direkte betydning for det lokale erhvervsliv. For det første blev samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne synliggjort gennem arrangementer, rådgivning og en ny samlet erhvervsindgang. For det andet blev rekruttering og unges adgang til arbejdsmarkedet prioriteret gennem jobdating og en kampagne for fritidsjob. For det tredje blev en ny brandstation i Randers Syd forberedt gennem en projektkonkurrence.

Måneden omfattede også et virksomhedsbesøg hos El-Recykling, der beskæftigede 70 medarbejdere og arbejdede med istandsættelse og videresalg af brugt elektronik og it-udstyr. Besøget satte fokus på sammenhængen mellem cirkulær forretning og beskæftigelse for borgere, der havde vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

De lokale initiativer havde forskellig karakter, men de handlede samlet om virksomheders adgang til arbejdskraft, rådgivning, netværk og fysiske rammer. Oktober gav derfor ikke ét enkelt erhvervspolitisk hovedtema, men en række konkrete aktiviteter, der berørte både virksomheder, unge, ledige og kommunale investeringer.

Kommunen samlede erhvervsservicen

Randers Kommune beskrev i oktober Randers Kommune Erhverv som én indgang til kommunen for virksomheder. Formålet var at give virksomhederne en fast samarbejdspartner, der kendte både deres behov og kommunens muligheder. Den organisatoriske tilgang havde betydning for virksomheder, der havde brug for at navigere i eksempelvis miljøgodkendelser, rekruttering eller kontakt til andre offentlige og private aktører.

Kommunens erhvervsindsats byggede på samarbejde med blandt andre Business Randers, Erhvervshus Midtjylland, VisitAarhus, Randers City og DAMRC. Samarbejdspartnerne dækkede forskellige behov, fra lokal forretningssparring og specialiseret udviklingshjælp til turisme, byliv og teknologisk udvikling i produktionen. For virksomheder i Randers Kommune betød modellen, at hjælpen kunne kobles til virksomhedens konkrete situation frem for at være samlet i ét generelt tilbud.

Den nye erhvervsstruktur blev også omtalt i forbindelse med lokale virksomheders erfaringer. Randers Gears fremhævede blandt andet hjælp til miljøgodkendelse og rekruttering fra den kommunale erhvervsafdeling. Det pegede på to praktiske områder, hvor offentlig sagsbehandling og adgang til medarbejdere havde direkte betydning for en produktionsvirksomheds muligheder for at drive og udvikle forretning.

Erhvervsservicen gav samtidig kommunen en tydeligere rolle som koordinator mellem virksomheder og eksterne organisationer. Det var relevant i en kommune, hvor virksomhedernes behov spændte fra myndighedskontakt til teknologisk udvikling og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Oktober viste dermed, at erhvervspolitikken også blev gennemført gennem den daglige kontakt med virksomhederne.

Rekruttering og adgang til arbejdskraft

Randers Kommune havde i oktober flere aktiviteter rettet mod rekruttering. På kommunens oversigt over netværk og arrangementer stod et jobdating-arrangement den 30. oktober i Arena Randers. Formålet var at skabe kontakt mellem virksomheder og personer, der søgte arbejde. For lokale arbejdsgivere gav arrangementet en direkte mulighed for at møde kandidater uden om den almindelige skriftlige ansøgningsproces.

Kommunen arbejdede også med at få flere unge ind på arbejdsmarkedet gennem fritidsjob. I uge 44 blev en kampagne lanceret på sociale medier, i radioen og i byrummet. Kampagnen skulle gøre unge opmærksomme på de praktiske muligheder ved et fritidsjob, herunder egne penge, nye fællesskaber og erfaring fra en arbejdsplads.

Indsatsen var allerede understøttet af oplæg for mere end 200 elever i udskolingen og individuelle samtaler med 65 interesserede unge i september. For virksomhederne var fritidsjobindsatsen relevant, fordi den kunne skabe tidligere kontakt til potentielle medarbejdere og give unge et første kendskab til arbejdspladser i kommunen.

Kommunens fokus på rekruttering omfattede også højtuddannede og specialister. Randers Kommune samlede i oktober information om mulighederne for at tiltrække denne gruppe. Det viste, at rekrutteringsudfordringen ikke kun handlede om ufaglærte eller unge, men også om virksomhedernes behov for specialiserede kompetencer, som kunne være afgørende for produktion, ledelse og udvikling.

  • Jobdating blev afholdt 30. oktober i Arena Randers.
  • En kampagne for flere unges fritidsjob blev lanceret i uge 44.
  • Over 200 udskolingselever havde modtaget oplæg, og 65 unge havde haft individuelle samtaler.
  • Kommunens erhvervsindsats omfattede også rådgivning om højtuddannede og specialister.

El-Recykling koblede genbrug og beskæftigelse

Den 7. oktober besøgte Randers Kommunes § 17, stk. 4-udvalg for Fremtidens Randers Kommune virksomheden El-Recykling i Randers. Udvalget fik en introduktion til virksomheden og en rundvisning i produktionslokalerne ved HR-chef og medejer Casper Roensbech. Besøget gav politikerne et konkret indblik i, hvordan en lokal virksomhed arbejdede med både genbrug af elektronik og arbejdsmarkedstilknytning.

El-Recykling blev etableret i 2020 og beskæftigede 70 medarbejdere. Virksomheden opkøbte, istandsatte og videresolgte brugt elektronik og it-udstyr. Forretningsmodellen placerede virksomheden i krydsfeltet mellem ressourceudnyttelse, reparation og videresalg, mens aktiviteterne samtidig skabte arbejdspladser i Randers Kommune.

Virksomheden arbejdede desuden med at skabe plads til mennesker, der havde vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Den del af virksomheden havde betydning for den kommunale beskæftigelsesindsats, fordi den viste, hvordan en privat arbejdsplads kunne indgå i arbejdet med at bringe flere borgere tættere på ordinær beskæftigelse.

El-Recykling havde modtaget Randers Kommunes pris som årets CSR-arbejdsplads i 2025 og Randers Kommunes Erhvervspris i 2026. Priserne placerede virksomheden som et lokalt eksempel på, at socialt ansvar kunne være en integreret del af en kommerciel virksomhed. Besøget gjorde derfor erhvervsprisen mere konkret ved at knytte den til arbejdspladser, genbrug og lokal beskæftigelse.

Netværk om emballage og nye regler

Den 20. oktober afholdt Business Randers et arrangement om EU’s nye emballageforordning og dens betydning for virksomheder. Deltagerne skulle arbejde med, hvordan reglerne kunne omsættes til praktiske emballageløsninger. Emnet var relevant for virksomheder, der anvendte, indkøbte eller udviklede emballage, fordi ændrede krav kunne få konsekvenser for produktdesign, indkøb, dokumentation og drift.

Arrangementet blev placeret i kommunens oversigt over netværksmøder, kurser og workshops for virksomheder. Den type arrangementer gav lokale virksomheder mulighed for at få fælles viden om regler, som ellers kunne være vanskelige at omsætte til den daglige produktion. Samtidig kunne møderne skabe kontakt mellem virksomheder med beslægtede udfordringer.

For Randers Kommune havde emballageområdet også en lokal erhvervsdimension. Virksomhederne skulle ikke alene kende reglernes overordnede indhold, men også kunne finde løsninger, der fungerede i deres egne værdikæder. Et fokus på praktisk implementering var derfor væsentligt for både produktionsvirksomheder, handelsvirksomheder og andre virksomheder med emballerede varer.

Netværksaktiviteten supplerede kommunens bredere samarbejde med Business Randers og Erhvervshus Midtjylland. Hvor kommunen fungerede som indgang til erhvervsservice, kunne netværk og specialiseret rådgivning give virksomhederne konkret viden om nye krav. Oktoberarrangementet viste dermed, hvordan erhvervsfremme også foregik gennem kompetenceopbygning og videndeling.

Ny brandstation i Randers Syd blev forberedt

Den 26. oktober oplyste Randers Kommune, at et bedømmelsesudvalg skulle vælge det bedste forslag til en ny brandstation i Randers Syd. Tre byrådsmedlemmer skulle indgå i udvalget. Initiativet var en del af en kommende projektkonkurrence, hvor fem rådgiverteams skulle have mulighed for at aflevere forslag til byggeriet.

Projektkonkurrencen markerede et konkret skridt i forberedelsen af et nyt kommunalt anlæg. For bygge- og rådgiverbranchen skabte den en opgave med muligheder for arkitekt-, ingeniør- og entreprenørfaglige aktører. For Randers Kommune handlede processen samtidig om at vælge et projekt, der kunne opfylde kravene til en moderne brandstation i et område med udvikling og behov for beredskab.

Brandstationen havde også betydning ud over selve byggeriet. En ny station ville udgøre en fysisk ramme for beredskabets arbejde og kunne få betydning for responstid, arbejdsforhold og den lokale infrastruktur. I oktober var der endnu ikke truffet valg af vinderforslag, men kommunen havde fastlagt den næste fase med rådgiverteams og bedømmelsesudvalg.

Projektet viste, hvordan kommunale investeringer påvirkede det lokale erhvervsliv allerede før byggestart. Konkurrencen skabte en formel adgang til opgaven for rådgiverteams, mens den efterfølgende realisering ville kunne berøre flere dele af byggebranchen. Samtidig var projektet en del af kommunens langsigtede planlægning af service og beredskab i Randers Syd.

Lokale virksomheder søgte nye samarbejder

Oktober rummede også et eksempel på, at lokale virksomheder selv skabte nye forretningsmodeller gennem samarbejde. Conmedia og Monkeepers etablerede et fælles selskab i Randers, der skulle hjælpe virksomheder med økonomi og rådgivning. Det nye selskab samlede kompetencer fra de to virksomheder og rettede sig mod andre virksomheders behov for støtte på administrative og rådgivningsmæssige områder.

Den konkrete etablering viste, at erhvervsudvikling ikke kun kom fra kommunale initiativer eller større investeringer. Lokale virksomheder kunne også udvide deres tilbud ved at kombinere kompetencer og etablere nye selskaber. For kunderne var betydningen, at økonomi og rådgivning blev samlet i en fælles forretning frem for at være fordelt på to separate leverandører.

Samtidig blev Randers Gears omtalt som en virksomhed, der havde haft kontakt med den nye kommunale erhvervsafdeling om blandt andet miljøgodkendelse og rekruttering. Eksemplet belyste den praktiske værdi af en kommunal indgang, fordi virksomheder ofte havde behov for flere typer hjælp på samme tid.

Set samlet viste oktober, at det lokale erhvervsliv bestod af både produktionsvirksomheder, rådgivere, genbrugsvirksomheder og nye samarbejder. Kommunens rolle var at skabe adgang til service, netværk og arbejdsmarkedsindsatser, mens virksomhederne selv omsatte mulighederne til drift, rekruttering og nye forretninger.

Kilder

Lignende indlæg